Da jeg fortalte min familie, at jeg er transvestit. (16. marts 2012)

Linda T. PedersenVist 1.529 gange.
Af Linda T. Pedersen.
Efter min f√łrste aften i BeboerBrugsen grublede jeg meget over hvad der ville ske, hvis min familie fandt ud af at jeg er transvestit. Jeg tror, de ville v√¶re forst√•ende, men at det vil v√¶re sv√¶rt for dem at vide det uden at kunne tale med mig om det. De eneste l√łsninger jeg kunne finde var enten at gemme mig i skabet eller fort√¶lle dem det.

Som det fremg√•r af artiklen er jeg skilt, og jeg vil gerne understrege at skilsmissen intet har at g√łre med min transvestisme.

Mandag den 6. februar 2012
Jeg ringede og fortalte min ekskone, at jeg er transvestit. Vi talte om min bekymring, hvis mine d√łtre skulle finde ud af det p√• en d√•rlig m√•de. Vi blev enige om, at det bedste var, at jeg fortalte det til dem.
Da min √¶ldste datter og hendes k√¶reste boede i England, m√•tte jeg vente til de flyttede til Danmark. Hun skulle egentlig allerede have v√¶ret i Danmark, men hun har k√łbt en kat i England, og den er ikke let at f√• til Danmark. Min ekskone havde forg√¶ves fors√łgt at hj√¶lpe min datter, men havde ikke haft held. Vi aftalte, at jeg skulle pr√łve at unders√łge mulighederne, da jeg er bedre til engelsk.

Jeg unders√łgte flere forskellige flyselskabers betingelser for transport af katte fra England. Lavprisselskaberne tillader ikke dyr i deres fly. Hos SAS skulle den sendes i forvejen som fragt. Efter en r√¶kke opkald til SAS i England viste det sig imidlertid, at det ikke kunne lade sig g√łre. Det n√¶ste selskab, jeg unders√łgte, var Lufthansa, og de skrev, at dyr kan medbringes til alle EU-lande undtagen Danmark og √ėstrig. Da transportkassen ikke var for stor, kunne de medbringe den i kabinen. Dagen efter fik de bestilt flybilletter til Hamburg og togbilletter videre til K√łbenhavn.

Som tiden gik voksede min frygt for, hvordan mine d√łtre vil reagere. De er meget tolerante, men tolerance kan godt blive sat p√• en pr√łve, n√•r det er s√• ens egen familie.

Tirsdag den 21. februar 2012
Jeg hentede min datter og hendes kæreste på Hovedbanegården og fulgte dem hjem til min ekskone. De var trætte og havde meget at bære på, så de var glade for at jeg hjalp dem.
Vi havde aftalt, at jeg skulle bes√łge min ekskone klokken seks, s√• vi kunne fort√¶lle det sammen. Jeg ankom med en god portion nerver. Mine d√łtre viste godt, at jeg ville fort√¶lle noget vigtigt, og at det ikke havde noget med mit helbred at g√łre. Ellers havde de m√•ske t√¶nkt, at jeg var alvorlig syg. K√¶resten blev bortf√łrt af min steds√łn. Min yngste datter spurgte, om hun var adopteret, om jeg var hendes far, om jeg skulle flytte til udlandet og til sidst: Hvad er der s√•? Med en klump i halsen svarede jeg: “Jeg er transvestit”.
De var meget positive og stillede et hav af sp√łrgsm√•l, som jeg svarede p√•. De ville ogs√• gerne vide, hvordan jeg s√• ud, s√• jeg viste dem fire billeder. Det var slet ikke meningen, at de skulle se dem. Jeg havde kun taget dem med, s√• min steds√łn kunne se dem. De blev vildt begejstrede. Deres storebror fik at vide, at de ikke l√¶ngere beh√łvede g√• tur med hunden.
Da han kom tilbage, viste mine d√łtre billederne til ham. Han spurgte, hvem det var, og de svarede: “Det er min far”. Som forventet var han positiv. Han var den eneste, jeg var sikker p√•. Lige som mine d√łtre kunne han ikke forst√•, hvordan jeg havde kunnet holde det skjult; mest hvordan jeg har kunnet gemme t√łjet, uden at de havde fundet det.
Vi spiste middag sammen, s√• min ekskone har nok forventet, at det ville g√• godt. Vi snakkede om t√łj og makeup. Det var en fantastisk aften.

Torsdag den 23. februar 2012
Jeg spiste frokost med mine for√¶ldre. Da vi havde talt sammen et par timer, fortalte jeg dem, at jeg var transvestit. De reagerede, som jeg havde ventet, ikke ford√łmmende, men de skal have tid til at t√¶nke over det. Det er min fornemmelse, at de har v√¶nnet sig til tanken nu.

Mandag den 27. februar 2012
Min √¶ldste datter og hendes k√¶reste bes√łgte mig. Vi talte om t√łjstil, og hun hjalp mig med at finde t√łj, der passer til min blomstrede nederdel. Senere p√• dagen m√łdtes vi igen og gik over til guldsmeden. Det var hos den samme guldsmed, begge mine d√łtre fik deres f√łrste hul i √łrene. Nu var det min tur, og jeg var glad for, at hun var med. Hun syntes ikke de f√łrste markeringer sad rigtigt. Jeg var selv i tvivl. Prikkerne blev rettet, og boltpistolen blev affyret to gange. Der er lidt poetisk retf√¶rdighed over, at hun var med.

Linda T. Pedersen.